Farmergødning
Farmergødning er en bred betegnelse for de gødningsprodukter, som typisk anvendes i landbruget i Danmark. Det omfatter både organiske og mineralske gødningstyper, og bruges i stor skala til marker med korn, raps, majs, græs og specialafgrøder. I denne artikel gennemgås de vigtigste typer farmergødning, hvordan de bruges i Danmark, og hvilke regler og hensyn der gælder.
Hvor kan man købe farmergødning?
Du kan købe farmergødning her:
Hvad er farmergødning?
Farmergødning dækker over flere typer gødning:
- Husdyrgødning – gylle, fast gødning og dybstrøelse fra kvæg, svin, fjerkræ mv.
- Mineralsk gødning (kunstgødning/NPK) – fabriksfremstillet gødning med præcise næringsstoffer.
- Organiske restprodukter – fx fiberfraktion fra biogas, slamprodukter eller kompost.
I praksis kombineres disse ofte for at sikre både en langsigtet jordforbedring og en målrettet næringsstoftilførsel.
Farmergødning i Danmark
I Danmark anvendes farmergødning på baggrund af gødningsplaner, som landmænd udarbejder for at overholde kvælstofkvoter og miljøkrav.
- Husdyrgødning er mest udbredt i områder med høj husdyrtæthed, fx Vestjylland og Sønderjylland.
- Mineralsk gødning bruges bredt i planteavlsområder, fx på Øerne og i Østjylland.
- Biogasgylle vinder frem som en mere miljøvenlig løsning, da den udnytter husdyrgødning og restprodukter effektivt.
Typer af farmergødning
Husdyrgødning
- Svinegylle: Kvælstofrig, men med lavt tørstofindhold. Bruges ofte i korn- og roemarker.
- Kvæggylle: Indeholder mere organisk stof, god til græs og majs.
- Fjerkrægødning: Meget næringsrig, ofte anvendt i mindre mængder.
- Fast gødning/dybstrøelse: Bidrager med jordforbedring og langsom frigivelse.
Mineralsk gødning
- NPK-gødning: Sammensat gødning med kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K).
- NS-gødning: Kvælstof og svovl, typisk brugt i kornmarker.
- Kalkammonsalpeter (CAN): Hurtigtvirkende kvælstofgødning, bredt anvendt i Danmark.
Organiske restprodukter
- Biogasgylle: Restprodukt fra biogasanlæg, med højere tilgængelighed af kvælstof end almindelig gylle.
- Kompost: Kan bruges i specialafgrøder eller til jordforbedring.
- Rensningsanlægsslam: Begrænset anvendelse pga. regler om tungmetaller og miljøhensyn.
Hvornår bruges farmergødning?
- Forår (marts-april): Gødning tilføres for at understøtte vækststarten i korn og græs.
- Sommer (juni-juli): Eftergødskning af vårbyg, majs og grøntsager.
- Efterår (august-september): Gødskning af vintersæd.
- Vinter: Ingen gødskning er tilladt, da planterne ikke optager næring og risikoen for udvaskning er høj.
Regler og miljøhensyn i Danmark
Anvendelse af farmergødning er reguleret af Gødsknings- og harmoniregler samt husdyrgødningsbekendtgørelsen.
- Gødning må kun udbringes i vækstsæsonen (1. februar – 31. oktober, afhængig af jordtype og afgrøde).
- Der er fastsat harmoniregler for, hvor meget husdyrgødning der må anvendes pr. hektar.
- Randzoner, vandløb og beskyttede områder har særlige begrænsninger.
- Landmænd skal lave en årlig gødningsplan og indberette forbruget.
Fordele og ulemper ved farmergødning
Fordele
- Højere udbytte og bedre kvalitet af afgrøder.
- Bedre jordstruktur ved brug af organisk gødning.
- Biogasgylle bidrager til grøn omstilling og CO₂-reduktion.
Ulemper
- Risiko for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.
- Ammoniakfordampning ved udbringning.
- Lugtgene for naboer ved gylleudbringning.
Typiske anvendelser i Danmark
| Gødningstype | Afgrøder | Anvendelsestidspunkt |
|---|---|---|
| Svinegylle | Korn, sukkerroer, majs | Forår og sommer |
| Kvæggylle | Græsmarker, majs | Forår og efterår |
| Fjerkrægødning | Korn og grøntsager | Forår |
| NPK 21-3-10 | Korn og raps | Forår og juni |
| Biogasgylle | Korn, raps, majs | Forår og sommer |
| Kalkammonsalpeter | Vintersæd, vårbyg | Forår |
Teknologi og fremtidens farmergødning
I Danmark udvikles der løbende nye teknologier for at udnytte farmergødning bedre:
- Præcisionsgødskning med GPS og sensorer, der tilpasser mængden efter markens behov.
- Syrebehandling af gylle for at reducere ammoniaktab.
- Separering af gylle i fiber- og væskefraktion for mere målrettet udnyttelse.
- Øget brug af biogas til at optimere næringsstoffernes tilgængelighed.