Elefantgræs – Dyrkning, udbredelse og anvendelse
Katrin Schneider / korina.info - commons.wikimedia.org
Elefantgræs (Miscanthus × giganteus) vinder frem som en attraktiv og klimavenlig afgrøde i Danmark.
Den kræver minimal pleje, trives på marginaljord og har mange anvendelsesmuligheder – fra biobrændsel og strøelse til bioplast og klimatiltag.
I denne artikel ser vi nærmere på dyrkningen, udbredelsen og de miljømæssige og økonomiske perspektiver, der gør elefantgræs til en vigtig brik i fremtidens grønne landbrug.
Hvor kan man købe elefantgræs?
Du kan købe elefantgræs her:
Udbredelse i Danmark
Geografisk forekomst
Elefantgræs (Miscanthus × giganteus) dyrkes i stigende grad i Danmark, særligt på Sjælland, Fyn og i Østjylland. Det skyldes, at disse egne har milde vintre og relativt høje nedbørsmængder, hvilket fremmer plantevæksten. Flere landmænd i Midt- og Sydjylland har også taget planten til sig på lavbundsjorde, hvor traditionel korndyrkning er udfordret.
Dyrkning på marginaljord
Planten egner sig særligt godt til tidligere braklagte arealer, lavbundsjorde og skrånende marker, som ikke er rentable til almindelig landbrugsdrift. Elefantgræs kræver ikke intensiv pleje og kan derfor udnytte marginaljord, der ellers ikke giver et økonomisk afkast.
Vækstforhold og dyrkning
Jordbund og klima
Elefantgræs trives bedst i veldrænet, næringsrig jord, men den kan også klare sig i mere udfordrende jordtyper, herunder lerjord og sandjord, hvis der er tilstrækkeligt med nedbør. I Danmark anbefales det, at marker med elefantgræs har et pH-niveau på omkring 6 til 7.
Planten tåler frost, men etableringsåret er kritisk, da unge planter er mere følsomme for lave temperaturer. Derfor plantes den typisk i maj eller juni, når jorden er varmet op.
Etablering og pleje
Elefantgræs formeres vegetativt gennem rodstiklinger (rhizomer). Ved etablering lægges stiklingerne ca. 10 cm dybt med en afstand på omkring 0,75–1 meter mellem rækkerne. Det første år kræver ukrudtsbekæmpelse, da planten endnu ikke dækker jorden tæt. Fra andet år dækker planten selv jorden, hvilket reducerer ukrudtstrykket markant.
Efter etablering kræver elefantgræs minimal pasning. Den gødes som regel én gang årligt med kvælstof, men behovet er lavere end for korn. Vanding er sjældent nødvendigt under danske forhold.
Høst og vedligehold
Høsten foregår typisk i marts eller april, når planten er visnet ned, og fugtindholdet er lavt nok. Det reducerer tørringsbehovet og øger brændværdien. Der bruges ofte almindelige snittere eller skivehøstere til at høste planten i baller.
Planten kan stå på samme mark i 15–20 år uden omplantning, hvilket gør dyrkningen billigere over tid. Den kræver ikke sprøjtemidler eller regelmæssig jordbearbejdning, hvilket er en fordel for både miljø og økonomi.
Anvendelse i Danmark
Biobrændsel
Den mest udbredte anvendelse af elefantgræs i Danmark er til fast biobrændsel. Det bruges i form af piller eller baller til halmfyr og fjernvarmeanlæg. Flere varmeværker, fx i Ringkøbing-Skjern og på Lolland, anvender elefantgræs som supplement til halm og træpiller.
Biomassen har en høj brændværdi (omkring 17 GJ/ton tørstof) og lavt vandindhold ved høsttidspunktet. Det gør den velegnet til forbrænding uden store tørreomkostninger.
Strøelse og bioplast
Planten bruges også som dybstrøelse i stalde, især til heste og køer. Den er støvfri, absorberer godt og nedbrydes hurtigt i gylletanke. Flere forsøg er i gang med at udvikle bioplast og kompositmaterialer baseret på elefantgræs, især i samarbejde med danske universiteter og teknologicentre.
Kulstofbinding og klimafordele
Elefantgræs har et stort potentiale som kulstoflager. Planten opbygger et omfattende rodsystem, som bidrager til jordens organiske kulstof. Ifølge danske forskningsprojekter kan én hektar elefantgræs binde op mod 5–10 ton CO₂ årligt, afhængig af dyrkningsforhold og høstmetode.
Derudover reducerer flerårigheden behovet for jordbearbejdning og dermed udledning af lattergas og CO₂ fra jorden.
Økologiske og miljømæssige aspekter
Biodiversitet
Da elefantgræs ikke sprøjtes og kun sjældent gødes, fungerer marken som levested for forskellige insekter og smådyr. Der er registreret øget aktivitet af sommerfugle, markmus og jordlevende organismer i marker med elefantgræs i forhold til konventionelle afgrøder som raps og korn.
Lyd- og læhegn
Flere steder i Danmark bruges elefantgræs som naturligt læhegn eller støjværn langs motorveje og jernbaner. Den tætte, høje vækst mindsker vindpåvirkning og dæmper lyd. Det er især udbredt i bynære områder som Trekantsområdet og Hovedstadsområdet.
Forhold til landbrugspolitik og økonomi
Økonomi i dyrkningen
Etableringsomkostningerne er høje, især i det første år, hvor rodstiklinger og ukrudtsbekæmpelse er nødvendige. Til gengæld er driftsomkostningerne lave de efterfølgende år. Afkastet afhænger af biomassepris, som i Danmark typisk ligger mellem 400 og 700 kr./ton afhængig af kvalitet og marked.
Støtteordninger og tilskud
I nogle regioner gives tilskud til dyrkning af energiafgrøder som elefantgræs, især hvor dyrkningen bidrager til reduktion af næringsstofudledning eller klimabelastning. Flere kommuner og fonde har også støttet pilotprojekter med elefantgræs til afværgeformål eller grøn omstilling.
Fremtidsudsigter
Med stigende fokus på bæredygtig energi og lavemissionslandbrug vurderes elefantgræs at have en voksende rolle i dansk landbrug. Forskning i forbedret forædling og øget anvendelse til industrielle formål kan gøre planten endnu mere attraktiv i fremtiden.