Bananplante (bananpalme – banantræ)

Bananplanter

Bananplanter er eksotiske i stuen såvel som i haven. Det er en af den slags tropiske planter, som man skulle tro, ville have svært ved at vokse i det kolde danske klima, men med de rette temperatur- og lysforhold kan det sagtens lade sig gøre.

I denne artikel kan finder du de generelle retningslinier for såning, plantning, pasning og pleje af bananplanter samt information om bananplantens historie, oprindelse osv.

Såning

Man kan selv så sine bananplanter med bananplantefrø. Disse kan dog være vanskelige at fremskaffe. Den bedste mulighed er at købe dem, når man er i udlandet (i et land i et tropisk klima). Herudover kan man også købe på dem på internettet.

Bemærk at såede bananplanter giver bananer, der normalt indeholder frø, som kan være meget store – man får med andre ord ikke bananer, som man kender dem fra supermarkedet. Derfor er de fleste såede bananplanter kun egnede som prydplanter og ikke nytteplanter.

Hjemmedyrkede bananer – som egner sig til konsumering – er dog væsentligt bedre end dem, man køber i supermarkedet eller hos grønthandleren.

Herudover skal man være opmærksom på, at det kan være vanskeligt – eller tidskrævende – at få bananer til at spire. Det tager normalt 1 – 6 måneder. Nogle sorter kan dog spire på få uger, hvor det tager andre mange måneder.

Andre vigtige pointer når man sår bananer, er:

Lad altid bananfrøene ligge i blød før såning. 24 – 48 timer er den generelle anbefaling, men nogle lader dem ligge i flere uger.
Brug veldrænet jord (jord der holder på vandet, får frøene til at rådne)
Jordtemperaturen skal være minimum 20°C i dagtimerne
Lufttemperaturen skal være minimum 13°C
Temperaturudsving er nødvendige for at frøene kan spire
En varmemåtte kan med fordel anvendes
Hold jorden fugtig, men ikke våd (bananplantens rødder rådner i våd jord)
Man kan evt. lægge en såbakke i en plastikpose for at sikre et konstant fugtighedsniveau
Vær tålmodig – frøene vil i de fleste tilfælde først spire efter flere måneder

Plantning

Du skal bruge

1 bananplante
Ca. 40 kg kogødning
Organisk gødning

Placering, jordbundsforhold og vanding

Fuld sol
Placer den mindst 5 meter fra træer og buske, der kan konkurrere med den om vand, lys og næring
Næringssrig og veldrænet jord
Rigelig og stabil vanding

Fremgang

Plantehullet skal være 40 cm i diameter og 30 cm dybt
Fyld kogødning i plantehullet (ca. 20 kg)
Fyld resten af hullet med den opgravede jord fra hullet og bland løseligt dette med gødningen
Læg yderligere 20 kg gødning i en ring omkring planten for at holde på vandet
Tryk jorden i hullet let
Plant bananplanten
Vand planten grundigt for at fjerne luftlommer i jorden
Tilføj organisk gødning
Husk at vande planten ofte (men tag hensyn til regn)

Se evt. videoinstruktionen herunder:

Pasning og pleje

Her er nogle generelle råd om pasning og pleje af bananplanter. En bananplante trives bedst, hvis den:

står varmt og lyst – og helst i solen (f.eks. indenfor eller i en udestue ved et sydvendt vindue)
vandes rigeligt (f.eks. 0,5 liter hver tredje dag)
er i høj luftfugtighed

Vær opmærksom på, at:

det er normalt, at planten visner nedefra og op (den må derimod ikke visne fra toppen eller midten)
Rødderne skal være hvide (sorte eller mørke rødder er tegn på råd)
bananplanten er en tropeplante, som trives bedst i miljøer, der minder om dens naturlige voksesteder
Følgende sorter er kuldehårdføre: Basjoo, Sikkimensis, Velutina, Lasciocarpa, m.fl.
Følgende sorter er ikke kuldehårdføre: Accuminata, Cavendish, Balbisiana, Tropicana m.fl.

Skal bananplanten stå indendørs?

Bananplanter trives fint indendørs, så længe de får lys og vand nok. Optimalt bør de også stå et sted med høj luftfugtighed.

De kan også stilles i haven, men i de kolde vintermåneder bør man tage dem ind. Som det ses på listen ovenfor, er nogle sorter kuldehårdføre, mens andre ikke tåler kulde. Selv de kuldehårdføre sorter bør overvintre indendøre i vintermånederne (for at beskytte dem mod frost).

Bananpalme, banantræ eller bananplante?

Botanisk er bananplanterne gigantiske urter og fordi de er flerårige, er de nærmere bestemt stauder.

Betegnelsen “banantræ” bruges ofte om bananplanter, fordi de kan blive så store, at de minder om træer – men der er ikke tale om træer. Selvom begrebet “træer” ikke er et særligt præcist defineret botanisk begreb, har alle træer en forveddet stamme, hvilket ikke tilfældet med bananplanter, hvor “stammen” består af enorme bladstilke (den nederste del af stilkene).

Fordi bananplanter vokser i tropiske egne og i udseende kan minde palmer, bruger nogle på samme måde betegnelsen “bananpalme”, men også den er misvisende, idet bananplanten ikke tilhører Palmefamilien (Arecaceae).

Den mest korrekte betegnelse er derfor bananplante, når man taler om arterne i Bananslægten (Musa).

Banan og Musa – navnenes oprindelse

Alle bananplanter tilhører Bananslægten (Musa). Slægten fik sit navn af Carl Linnaeus, der sandsynligvis brugte den latinske oversættelse af det arabiske ord for banan mauz. På tyrkisk og persisk hedder banan også muz. Ifølge nogle kilder skulle navnet dog stamme fra lægen Antonius Musa, der tjente den romerske kejser Augustus.

Ordet banan blev udbredt i de europæiske sprog via spansk eller portugisisk, og stammer sandsynligvis fra et vestafrikansk sprog (muligvis Wolof).

De mange bananarter

Officielt findes der 68 arter og 2 primære hybrider i bananslægten. Hertil kommer et utal af sorter.

Næsten alle spiselige bananer er frøløse og formeres derfor vegetativt. Deres oprindelse er vanskelig at kortlægge, fordi de bananplanter vi anvender dyrker i dag, har gennemgået mange krydsninger og mutationer gennem tiden. Hertil kommer menneskets kunstige selektion, hvilket gør pudslespillet endnu vanskeligere.

Det er især menneskets selektion og den vegetative formering, der har gjort det vanskeligt at give bananarterne retvisende navne. Man ved, at størstedelen af alle de spisebananer, der dyrkes i dag, er hybrider af de to vilde bananer Musa acuminata and Musa balbisiana – men botanikerne indså allerede i midten af 1900-tallet, at bananbotanik som nævnt er meget indviklet.

De mest dyrkede bananplanter i dag er: Musa acuminata, Musa balbisiana og Musa × paradisiaca for hybriden Musa acuminata × M. balbisiana. Blandt andre populære arter kan nævnes: M. basjoo, M. sikkimensis, M. lasciocarpa, M. velutina, M. cavendish og M. tropicana.

Hvor stammer bananplanterne fra?

Arterne i Bananslægten stammer fra de tropiske egne af det indomalajiske område og australien. Papua New Guinea var sandsynligvis det første sted man dyrkede bananer.

I dag dyrkes bananplanterne primært for deres frugter/bær (bananer), men i mindre omfang også for fremstilling af fibre, bananvin, bananøl og som prydplanter. Bananer dyrkes i dag i 135 lande.

Bananer er bær

Selvom vi betragter bananer som frugter, er de i virkeligheden uægte bær. Vilde bananer indeholder talrige store frø, mens spisebananer som nævnt næsten altid er frøløse.

Spisebananer og madbananer

Der findes mere end 300 forskellige sorter af spiselige bananer, som man groft kan opdele bananer i to grupper:

“Almindelige” bananer: De gule søde bananer som er velkendte fra bl.a. supermarkederne, som de fleste danskere spiser en gang i mellem, kaldes også dessertbananer. Disse bananer tilhører sorten melbananer, men i samme sort findes bananer, der skal tilberedes, før de kan spises (ligesom madbananerne nedenfor). Herudover findes der også andre sorter, der minder om de almindelige bananer, som f.eks. røde bananer eller sorten babybanan (Lady's finger), der begge er kortere end de almindelige bananer.

Madbananer: De mere stivelsesholdige (ofte grønne) bananer som fås i specialforretninger, asiatiske butikker o.lign. Navnet “madbananer” stammer fra deres anvendelse i varme retter – en anvendelse der især er udbredt i køkkenerne i verdens tropiske klimaer, hvor bananplanterne vokser vildt. Madbananer kaldes også plantains (fra engelsk). De grønne bananer man ser i Danmark stammer normalt fra sorten æblebanan.

Kilder og referencer