Tyttebær i danske haver – sorter, pleje og dyrkning
Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en lav, stedsegrøn plante, der vokser naturligt i skove, på heder og i moser.
Den danner tætte, grønne tæpper og giver små, røde bær med en frisk og syrlig smag. Bærrene er velegnede til syltetøj, gele, chutney og som klassisk tilbehør til vildtretter.
Tyttebær er hårdføre, nøjsomme og kan med den rette jordbund blive en smuk og nyttig del af haven.
Hvor kan tyttebær dyrkes?
Tyttebær er særligt velegnede i surbundsbede, hvor de kan plantes sammen med rhododendron, blåbær og lyng. De egner sig også godt som bunddække under buske og træer eller i krukker på terrassen. Planterne breder sig langsomt med udløbere og kan danne tætte, grønne flader, der både er dekorative og nyttige.
Jord, klima og sollys
Jordbundskrav
Tyttebær kræver sur jord med en pH-værdi på 4–5,5. Almindelig havejord er som regel for kalkholdig, så jorden bør forbedres med sphagnum, nålekompost eller anden surbundsjord. Jorden skal være veldrænet, men gerne fugtbevarende.
Klima
Planterne er hårdføre og klarer kolde vintre uden problemer. De har en naturlig tilpasning til nordiske forhold og kan dyrkes i hele landet.
Sollys
Tyttebær giver flest blomster og bær i fuld sol, men kan også vokse i halvskygge. I skygge bliver høsten dog mindre.
Pleje og dyrkning året rundt
Forår
I det tidlige forår kan planterne få et tyndt lag surbundsgødning eller kompost uden kalk. Det er også et godt tidspunkt at plante nye tyttebær, så de når at etablere sig, inden sommeren.
Sommer
Planterne blomstrer i maj–juni med små, hvide til lyserøde blomster. Sørg for jævn fugtighed i tørre perioder, især for nyplantede buske. Jorddække med nåle eller bark hjælper med at holde på fugten og fastholde surhedsgraden.
Efterår
Bærrene modner i august–september og får en klar rød farve, når de er høstklare. Efter høst kan man fjerne gamle blade eller visne dele for at holde planterne sunde. Tyttebær kan give en mindre anden høst senere på efteråret, hvis forholdene er gunstige.
Vinter
Planterne er stedsegrønne og pryder haven med deres små, mørkegrønne blade hele vinteren. Ingen særlig vinterbeskyttelse er nødvendig.
Typiske udfordringer
Jordens pH
Den største udfordring ved dyrkning af tyttebær er at sikre den rette surhedsgrad i jorden. Uden sur jord trives planterne dårligt og sætter få bær.
Sygdomme
Tyttebær er generelt robuste, men kan i fugtige somre rammes af svampeangreb, som giver pletter på bladene. Fjern angrebne dele for at begrænse smitten.
Skadedyr
Fugle spiser gerne bærrene, når de er modne, så man kan overveje net, hvis man vil sikre høsten. Snegle kan i fugtige områder gnave i bladene.
Sorter til haven
Der findes flere forædlede sorter, der giver større udbytte end de vilde tyttebær:
- ‘Koralle’ – En af de mest udbredte sorter, giver store mængder bær og blomstrer ofte to gange på en sæson.
- ‘Ida’ – Svensk sort med højt udbytte og kompakt vækst.
- ‘Red Pearl’ – Giver store, dekorative bær og har kraftig vækst.
- ‘Sanna’ – En nyere sort, hårdfør og meget produktiv.
Tyttebær i haven
Tyttebærplanter er oplagte til surbundsbede og som lavt bunddække. De kombinerer dekorative, stedsegrønne blade med en nyttig bærhøst. Planterne fylder ikke meget, er nemme at holde og kan give glæde i mange år.
De syrlige bær bruges især til syltetøj, kompot og gele, men de kan også fryses ned og gemmes til senere brug. Kombinationen af prydværdi, robusthed og køkkennytte gør tyttebær til en spændende og alsidig plante i haven.