Taybær i danske haver – sorter, pleje og dyrkning
Taybær (Rubus fruticosus × idaeus) er en hybrid mellem brombær og hindbær. Navnet stammer fra floden Tay i Skotland, hvor planten blev fremavlet i midten af det 20. århundrede. Busken giver lange, mørkerøde til næsten sorte bær, som kombinerer hindbærrets sødme med brombærrets fylde. Den er forholdsvis nem at dyrke, men kræver plads og støtte, da rankerne bliver lange og kraftige.
Hvor kan taybær dyrkes?
Taybær trives godt i solrige og læfyldte haver. Den plantes typisk i køkkenhaver, ved espalier eller langs hegn, hvor de lange skud kan bindes op. Busken er mindre udbredt end hindbær og brombær, men vinder frem hos haveejere, der ønsker variation i bærudvalget.
Jord, klima og sollys
Jordbundskrav
Taybær foretrækker en næringsrig, let fugtig og veldrænet jord. En muldrig, lerblandet jord er ideel. På sandjord bør man tilføre kompost for at holde på fugt og næringsstoffer, mens tung jord kan løsnes med sand eller grus.
Klima
Planten er hårdfør og kan klare kolde vintre, men blomsterne kan tage skade af sen frost i foråret. På lune, beskyttede voksesteder giver den de bedste resultater og de mest aromatiske bær.
Sollys
Taybær kræver fuld sol for at udvikle søde og store bær. I halvskygge bliver udbyttet lavere, og bærrene får en mere syrlig smag.
Pleje og dyrkning året rundt
Forår
I foråret skyder nye lange ranker frem. Disse bindes op på tråd eller espalier, så planten holdes overskuelig. Et lag kompost eller naturgødning styrker væksten. Beskæring af gamle skud, der har båret frugt, foretages inden vækstsæsonen starter.
Sommer
Sommeren er vækst- og blomstringstid. Vand regelmæssigt i tørre perioder, især mens bærrene dannes. Jorddække med flis eller halm hjælper med at holde på fugten og mindsker ukrudt.
Efterår
Høsten foregår typisk fra juli til september, afhængigt af vejret. Bærrene er modne, når de let slipper planten og har en dyb rød til næsten sort farve. Efter høst fjernes de frugtbærende skud helt ned ved jorden, mens nye skud bevares til næste års høst.
Vinter
Busken er vinterhårdfør, men i meget kolde egne kan et lag blade eller granris omkring roden beskytte unge planter.
Typiske udfordringer
Sygdomme
Som andre Rubus-planter kan taybær rammes af gråskimmel og stængelsyge, især i fugtige somre. God luftcirkulation og opsamling af syge bær og blade er den bedste forebyggelse.
Skadedyr
Fugle kan tage en stor del af høsten, så net kan være nødvendigt i modningsperioden. Bladlus og bærmider kan også forekomme, men giver sjældent store problemer i hobbyhaver.
Sorter og varianter
Der findes primært én klassisk taybærsort, men enkelte varianter er udviklet med fokus på tornfrihed og højere udbytte:
- ‘Tayberry Buckingham’ – Tornfri variant, nemmere at håndtere ved beskæring og høst.
- Klassisk taybær – Tornet variant, som ofte giver en lidt kraftigere vækst.
Taybær i haven
Taybær er en oplagt plante for dem, der ønsker en anderledes bærbusk med stor smag. Den kan bruges på samme måde som hindbær og brombær: friskspist, i kager, til marmelade, saft eller frysning.
Med sine lange ranker fungerer planten godt som espalier eller langs hegn, hvor den samtidig kan give læ og afskærmning. Den kombinerer høj prydværdi med en rigelig høst og er et spændende alternativ til de mere traditionelle bærbuske i haven.