Pigæble – En helt igennem giftig prydplante

Almindelig pigæble

Pigæble – eller Almindelig pigæble – (Datura stramonium) er en etårig urt i Pigæbleslægten (Datura), som er en del af Natskyggefamilien (Solanaceae).

Pigæble vokser vildt i Danmark og findes især ved byområder på steder, der bærer præg af tidligere tiders udnyttelse. Dette kan f.eks. affaldspladser, havneområder, gamle haver o.lign.

I denne artikel kan du læse om såning, pasning og pleje af pigæbler, men også om dens naturlige voksesteder, giftighed, navnets oprindelse mv.




 

Fakta om pigæblet

Voksesteder: Pigæble vokser især på ved byer og på ruderater – dvs. områder der er præget af menneskets tidligere udnyttelse (som f.eks. affaldspladser, forladte parkeringspladser, havneområder, brakjord, gamle haver o.lign. 

Udbredelse: Planterne i Pigæbleslægten findes i tropiske, subtropiske og tempererede klimaer, og vokser endda tæt på de arktiske egne.

Størrelse: Pigæbleplanten kan blive mellem 15 og 120 cm høj. I Danmark bliver den normalt kun op til omkring 100 cm.

Frugt: Pigæblets frugt minder om et lille æble, der blot er dækket med pigge. Frugten indeholder plantens frø, som nemt nemt kan høstes og bruges til såning.

 

Pigæble har flotte opadrettede blomster

Attribution: flat-outcrazy – Flickr.com

 

Pasning og pleje af pigæbler

Selvom pigæbler er giftige, kan man sagtens dyrke dem i haven som prydplante. De har flotte, opadrettede blomster og de pigfyldte æbler er også dekorative. Pigæblet er etårig og dør ved den første frost, men på dette tidspunkt har man allerede masser af frø, der kan bruges til at så nye planter året efter.

Placering: Pigæble trives i sol, men skal beskyttes mod udtørring. Hvis man planter flere pigæbler, skal der være en vis afstand imellem hver plante (f.eks. ½ meter).

Såning: Frøene lægges i vand i ca. 24 timer før såning. Forspiring (indendørs) kan starte allerede i februar, så planterne kan udplantes i foråret efter den sidste frost (pigæble tåler ikke frost). Alternativt kan frøene sås på friland i marts – juni. Pigæblefrø spirer nemt og vokser hurtigt. 

Jord: Pigæble trives i almindelig muljord, som dog ikke være for tør. Hvis jorden gødes med kvælstofgødning, øger dette plantens giftighed. Pigæble kan med fordel dyrkes i potte.

 

Pigæblets frugt minder om et pigge-beklædt æble

Attribution: pixabay.com

 

Pigæblets giftighed

Alle dele af pigæbleplanten er giftige – dvs. både frø, frøkapsel (“æblet”), blomsterne, bladene, stænglen, rødderne mv. Selvom blomsterne og frøene har den højeste koncentration af giftstoffer, indeholder alle plantedele giftstoffer i livsfarlige koncentrationer.

Den enkelte plantes giftindhold kan dog variere meget. Man ved, at forskellen kan være i forholdet 5:1 – dvs. nogle planter er helt op til 5 gange mere giftige end de mindst giftige planter. Giftigheden afhænger bl.a. af plantens alder samt eksterne faktorer såsom den voksested og vejret. Variationen findes som nævnt også mellem de enkelte plantedele og endda mellem enkelte blade!

De tre giftstoffer scopolamin, hyoscyamin og atropin er såkaldte delirianter, som kan fremkalde hallucinationer – og planten har netop været anvendt som et hallucinerende stof af mange forskellige kulturer. I disse kulturer har man haft et indgående kendskab til plantens giftighed for at minimere dens skadelige virkninger.

Eksempler på anvendelser i kulturer, inkluderer de nordamerikanske indianer der brugte pigæble i hellige ceremonier, etiopiske præster der bruger det til at “åbne sindet”, voodoo-præster på Haiti der bruger det til at skabe zombier (pigæble kaldes “zombie-agurk” på Haiti) m.fl.

Forgiftning kan medføre delirium, hedeslag (hypertermi), hurtig puls (takykardi), unormal opførsel, pupiludvidelse (mydriasis) og øget lysfølsomhed, som kan vare i flere dage. Herudover kan hukommelsestab også forekomme. Virkningen indtræder normalt efter 30 – 60 minutter efter indtagelse og varer typisk i 24 – 48 timer. I nogle tilfælde skulle den angiveligt kunne vare ved i helt op til 2 uger. På verdensplan indlægges hvert år mange patienter, der har brugt pigæble for dens psykoaktive virkning.

Pigæble har også været anvendt medicinsk, hvilket i vist omfang fortsat er tilfældet, idet nogle anvender dem homøopatisk mod bl.a. astma, feber, gigt, mentale lidelser, infektioner m.fl.

Det frarådes at bruge pigæble som rusmiddel såvel som medicinsk, da giftstofferne er livsfarlige. En rus kan opnås ved indtag af små mængder giftstof, men grænsen mellem rus og dødelighed er minimal.

 

Navnets oprindelse

Navnet pigæble stammer fra pigæblefrugten, der minder om et æble beklædt med pigge. Den latinske betegnelse Datura stramonium stammer fra to forskellige sprog; datura kommer fra hindi og betyder “torne-æble”og stramonium kommer fra græsk og er en sammensætning af ordene “natskygge” og “skør”.

På engelsk kaldes pigæblet jimsonweed, som kommer af betegnelsen Jamestown weed, hvilket refererer til et oprør i 1676, hvor soldaterne der skulle nedkæmpe oprøret, havde spist pigæble og derfor opførte sig særdeles underligt i hele 11 dage.

 

© Copyright www.husoghaveguiden.dk 2021